Årligt bliver der “udklækket” omkring 50000 konfirmander i Danmark, hvilket følger traditionen som Christian d. 6 indførte tilbage i 1736.

At der er noget overordnet samfundsmæssigt og kirkeligt ved at blive konfirmeret, ved vi alle men for de unge mennesker er der vel kynisk sagt, kun to ting der gælder, nemlig festen og alle gaverne.

Her fortæller vi lidt om hvordan gaverne har set ud igennem tiden, hvilket er foranlediget fra denne artikel i Altomdata, hvor omdrejningspunktet for kernelæserne jo er drenge, så indholdet drejer sig også om konfirmationsgaverne til drenge.

Hvordan konfirmationsgaven har set ud igennem tiden?

Hvordan konfirmationsgaven har set ud igennem tidenNogle af de mere traditionelle gaver som har eksisteret både i det 20 og det 21 århundrede er lykønskningerne til konfirmanden, og så selvfølgelig nummer et på ønskesedlen for alle konfirmander – nemlig penge og lige efter kommer smykker, hvilket dog er til pigerne.

Gaverne som en bestanddel af den store dag blev indført i starten af det 20 århundrede, hvor det var sædvane at pigerne fra 1920’erne til 30’erne fik en kam, hårbørste og klædebørste. De mere velhavende indbyggere havde råd til at give smykker, sølvbestik eller måske et ur i ægte mineral eller gulddublé.

Gudmor til konfirmanden var der sædvane for, at denne forærede konfirmanden indbundet salmebog, hvilket rent faktisk stadig er en tradition i mange hjem, dog er det nok et familiemedlem der giver denne som gave.

Ligesom pigerne tilbage i starten af de 20 århundrede fik børste og andet, fik drengene sædvanligvis et skrivesæt der indeholdt fyldepen, ligesom overgangen til voksenlivet dengang betød, at det var helt normalt at give noget cigaret relateret som et cigaretetui, rør, pibe eller andet, der dog nok ikke måler sig ret meget med det gennemsnitlige gavebeløb til konfirmationen?

Elektronikkens indtog

I 60’erne og 70’erne begyndte den “elektroniske revolution” og gaverne fra de traditionelle gaver til minde eller brugbare ting til arbejde, blev udskiftet med mere tekniske ting som båndoptagere og den hedengangne pladespiller. Udover de elektroniske ting, så begyndte knallerten også at blive hvermands eje og hvem kan ikke huske Puck Maxi fra 70’erne og 80’erne, hvilket de heldigere konfirmander begyndte at modtage i gave.

I 80’erne blev de første spillecomputere som Commodore, Vic20 og andet, kutyme at stå på de mere nørdet drenges ønskeseddel, hvilket var forløberen til inflationen af spillebokse som vi kender i dag, dog var disse små brødkasser afsindig besværlige at spille på i forhold til i dag.

Cd afspilleren kom også frem i sen firserne helt ligesom den rigtige computer, og siden computeren blev udviklet til at være enhver mands eje i starten af dette århundrede, har computeren vel været en fast bestanddel på enhver ønskeseddel fra konfirmander.

Så hvis du har problemer med at finde den perfekte konfirmationsgave til både ham og hende, så kunne historien måske bringe lidt inspiration i jagten.