For mange er konfirmationen en stor dag, ikke bare på grund af det kristelige budskab bag, men også på grund af festlighederne og de muligheder det medfører for at gøre noget ud af ens ydre. Tøjet kan variere i snit og stil, men indeholder ofte for drengens vedkommende enten den stilede smoking, eller en skjorte og smarte bukser – måske endda et slips. For pigerne er denne dag lidt en forsmag på brylluppet, da det også her er tilladt at have hvid kjole på. Den kan både være lang og kort, stor eller enkel, men hvid er den mest populære farve. Der findes et utal af butikker, der kan hjælpe med tøjet, men hvad med resten? Hvad med håret? Har du styr på det, eller skal vi hjælpe dig med lidt ideer? Vi har taget udgangspunkt i nogle populære film, så du kan få et lidt anderledes hår, og på den måde skille dig ud i kirken.

Harry Potter – ideel til de korthårede fyre, og pigerne med krøllet hår. Kort sagt, lad det hele hænge. For drengenes vedkommende har vi gang i grydehåret med twist af smørhår. Red håret nedad, evt med et drej til siden hvis du har svært ved at se ud. De krøllede piger skal poppe de krøller op så meget som muligt, og så lade håret sidde løst. Har du tøjet klar, ellers kig nærmere her på stilen for 2017.

Game Of Thrones – nu er det blevet kult for drengene at have langt hår, endda på tv. Gør det lidt uglet, og blær dig gerne med skægstubbe, hvis du har dem. Pigerne må gerne være kreative med de lange lokker og lave fletninger, enten blot en enkelt i det øverste hår, eller sæt hele håret op i forskellige fletninger.Braidsfletninger

Trolls – er du til de klare farver, så få ekstra gang i dem til den store dag. Og toupér det hele op til en strittende tot der står ud til alle sider. Denne gælder for både drenge og piger.

Loading...

Der er mange ideer til frisure, og det har du sikkert allerede fundet ud af. Det vrimler med vejledninger, videoer og en masse eksperter, der kan snakke for og imod det meste. Men inderst inde er du selv den bedste rådgiver, og den eneste der kan vælge den rigtige beslutning for dig. Vi mener at det er vigtigt man på denne dag har det godt med sig selv. Der er mange øjne der vil hvile på dig, og du vil være i spotlyset hele dagen. Så er det ikke sjovt, hvis man føler håret sidder mærkeligt, eller at man har hovedpine pga en ubehagelig stram opsætning. Prøv at overvej hvordan dine planer passer til dit tøj, din personlighed og den stemning festen indbyder til. Måske er der et tema til din fest, så det kan give dig et par guidelines. Prøv din ide til frisure lidt tid før den store dag, så du ved det virker. Og så er det altid godt at have noget voks/hårspray i nærheden, så man lige kan friske sig op inden det er tid til billeder.

Skal du også bruge inspiration til resten af dit konfirmationlook, så find flere spændende artikler her.

Har du heller ikke bestemt dig for om konfirmationskoen endnu. Find de elegante og smarte sko for 2017 her.