Bankerne tilbyder højere renter til konfirmandens pengegaverI år helt ligesom så mange af de forrige år, så vil konfirmanderne med garanti også blive højt begavet med gaver i form af ting og selvfølgelig også pengegaver.

Nummer et på ønskesedlen ved alle drenge og stort set alle piger, er nemlig penge, hvilket Spar Nord har regnet frem til, vil være omkring en milliard i kolde kontanter.

Det ser bankerne jo forretningsmuligheder i, og de vil også gerne have fingre i dette beløb, så mange banker tilbyder at forøge den kontante konfirmationsgave med en konfirmandkonto, som giver højere rente end de gængse bankkonti.

Bankerne tilbyder højere renter til konfirmandens pengegaver

Mybanker.dk har udarbejdet en analyse af disse forskellige tilbud som bankerne giver, som du kan se på deres hjemmeside også.

Om det er en god forretning eller ej for konfirmanden, er nok så meget sagt.

Du kan se på de forskellige tilbud, at de fleste tilbud er meget kortfristet, og selvom banken mister lidt penge over det korte tidsrum, så vinder kan de tilgengæld få “råderet” over personen i mange år frem, hvilket logisk nok er deres agenda for dette “tilbud”.

Et udsnit af de forskellige tilbud til non- og konfirmandens penge fra bankerne ser sådan ud:

  • Der findes forskellige lokale banker som giver varierende høje som lave renter, men her er det betinget af at konfirmanden bor i lokalområdet, men du kan se hele grafen og tal på mybanker.dk her.
  • Den højeste rente til konfirmanderne tilbydes i Spar Nord Bank, hvor renten frem til nytår er på 5 %, og falder derefter til 2 %.
  • Danske Bank som startede med konfirmandkontoen sidste år, tilbyder 4 % i rente i 12 måneder efter konfirmationen.
  • Du kan som konfirmand få 3 % rente på en konfirmandkonto ved Ringkjøbing Landbobank.
  • Den Jydske Sparekasse tilbyder kun 2.25 % rente, men er så smarte, at de smider to biografbilletter oveni “tilbuddet”, som jo nok er hvad en 13-14 årig vil vægte højest.

Et par af de større banker som Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og andre, er ikke hoppet på vognen med en særlig rente til konfirmanderne, så derfor står de ikke opført i listen.